Den Amerikanske revolution Forløb


England besad i 1763 13 kolonier på den amerikanske østkyst. Koloniernes formål var at levere råstof til England, der på det tidspunkt beskæftigede sig med at genopbygge sin økonomi efter syvårskrigen. Al handel imellem kolonierne, samt de franske og spanske kolonier var forbudt, alligevel steg befolkningstallet og erhvervslivet voksede, hvilket førte til ønske om løsrivelse fra England og et oprør i 1775.

Boston massakren

De engelske myndigheder indførte stempelafgift på alle officielle dokumenter, hvilket førte til oprør, da beslutningen blev taget i det engelske parlament, hvor kolonisterne ikke var repræsenterede. De engelske soldater ”rødfrakkerne” blev ofte mål for kolonisternes vrede. I 1770 blev de ”angrebet” af kolonisterne, der kastede med snebolde, hvorefter soldaterne blev provokeret til at skyde. Denne begivenhed kaldet ”Boston-massakren” vakte igen megen vrede blandt kolonisterne.

”Boston Tea party”

I 1773 boykottede de den engelske te og i Boston havn blev teen kastet i vandet. Derefter indførte de engelske myndigheder tvangslove, lukkede Boston havn (der var den bedst beliggende havn på østkysten) og gav guvernøren, der var udvalgt af den engelske konge, endnu mere magt.

Uafhængighedserklæringen

I april 1775 blev engelske styrker mødt af bevæbnede kolonister, lidt uden for Boston. Ca. 100 kolonister og ca. 300 englændere blev dræbt. Tre uger senere blev erklæringen om ”årsagerne til og nødvendighederne af at gribe til våben” udarbejdet, i Philadelphia, og George Washington blev udnævnt til general for de amerikanske styrker. Kolonisterne var splittede, da nogle stadig støttede den engelske regering, da kampene med de engelske styrker fortsatte, blev splittelsen dog så småt udjævnet. I 1776 d. 4. juli blev ”uafhængighedserklæringen” skrevet af Thomas Jefferson vedtaget, der var baseret på mange af John Lockes filosofiske principper om folkets rettigheder.

Selvstændige

Krigen var langvarig, da englændernes styrke lå til søs og amerikanernes lå på land, men da franskmændene kom amerikanerne til hjælp og slog englænderne talstærkt, anerkendte England de 13 koloniers selvstændighed i 1783. Der opstod uenigheder kolonierne imellem, der i 1781 havde sammensluttet sig til et statsforbund.

Forfatningen

I 1787 udarbejdede en kongres i Philadelphia et forslag til en forfatning, der trådte i kraft i 1789. Den lovgivende magt skulle ligge hos kongressen, der bestod af en folkevalgt forsamling af senatet og repræsentanternes hus. Den udøvende magt havde den folkevalgte præsident.
Centralregeringen havde myndighed over udenrigspolitik, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole. Resten var op til den enkelte stat, der havde egen kongres, guvernør og retsvæsen.

En ny Tid

Forfatningen var under hed debat, da Alexander Hamilton (George Washingtons rådgiver) gik ind for en stærk centralmagt til glæde for erhvervslivet, hvor Thomas Jefferson gik ind for at overlade så meget magt til den enkelte stat. George Washington blev valgt til USA’s første præsident og valgte Thomas Jefferson som udenrigsminister og Alexander Hamilton til finansminister.

Tidlinje



http://da.wikipedia.org/wiki/Den_amerikanske_revolution
http://da.wikipedia.org/wiki/USA's_historie_(1776-1789)
Kompendiet "De store revolutioner"

De involverede parter

Der var en stor del engelske besidder på den amerikanske østkyst, med 13 kolonier i 1763. Derudover var der de spanske- og franske kolonier i Mellemamerika. Der var også en stor mængde indianerstammer med forskellige kulturer og sprog.

Den store ”uafhængighedskrig” stod primært mellem englænderne og kolonierne.

Virginia-godsejeren oberst George Washington blev øverstkommanderende for de amerikanske styrker, derudover var han også bl.a. hærfører for den engelske hær. Alexander Hamilton var Washingtons nærmeste rådgiver under uafhængighedskrigen.

Derudover var der Thomas Jefferson, som udarbejdede ”Uafhængighedserklæringen”, og 25 år senere bliver USA’s tredje præsident.

George Washington bliver USA's første præsident og han gør Thomas Jefferson til udenrigsminister og Alexander Hamilton til finansminister.


Amerika efter krigen

Efter den amerikanske revolution blev der foretaget ændringer i det nordamerikanske politiske system og hermed ændringer for dets videre udvikling.Man kan derimod ikke sige, at den medførte umiddelbare forandringer i samfundet i øvrigt. Revolutionen havde ikke været et opgør mellem forskellige klasser, men en kolonibefolknings opgør med moderlandet, ledet af kolonisamfundenes overklasse. Den 4. juli 1776 vedtog kongressen uafhængighedserklæringen, som skulle – både for Amerika og for alverden – retfærdiggøre kolonisternes oprør. Denne erklæring bygger på tanken om almengyldige menneskerettigheder og ideen om folkesuverænitet og hermed retten til at folket skal kunne gøre oprør imod tyranniske regeringer. Da krigen sluttede, blev de 13 kolonier til 13 selvstændige stater. Disse 13 stater sluttede sig sammen i et løst statsforbund, hvor de centrale myndigheder kun kunne tage beslutninger, hvis alle stater var enige. I 1787 mødtes en kongres, som endte med at udarbejde et forslag til en forfatning, der skulle skabe en forbundsstat med en stærk centralmagt. Forfatningen fastslog, hvilke områder centralregeringen havde myndighed over, nemlig udenrigspolitik, forsvar, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole. Alle andre områder blev overladt til enkeltstaterne, der hver i sær havde deres egen kongres, guvernør og retsvæsen. George Washington, der stod som det unge USA’s samlende skikkelse, blev valgt til landets første præsident. Forfatningen var med dens stærke garantier for enkeltstaternes selvstyre et udtryk for, at de rige og dominerende sociale lag sikrede sig mod indblanding fra en stærk centralmagt.