Den Amerikanske revolution




De store årsager

Früh
Tidligt
Spät
Sent
Um sieben Uhr
Klokken 7
Der Morgen
Morgenen
Der Abend
Aftenen
Der Vormittag
Formiddag
Der Nachmittag
Eftermiddagen
Der Mittag
Middagen
Bald
Snart
Schlafen Zeit
Sovetid
Beleibt
Før
Nachdem
Efter
Schulzeit
Skoletid
Der Schluss
Slutningen
Der Anfang
Begyndelsen
Vorgestern
I forgårs
Gestern
I går
Heute
I dag
Zehn nach elf
Ti minutter over
Zehn vor elf
Ti minutter i
Morgen früh
I morgen tidlig
Bis Ende des Jahres
Året ud
Die Wochentage
Ugedagene
Der Wochentag
Ugedagen
Eben
For lidt tid siden
Am Ende des Monats
Sidst på måneden
Viertel nach
Kvart over
Viertel vor
Kvart i
Halb
Halv
Stundenlang
I timevis
Letzte Woche
Sidste uge
Es hat es eilig
At have travlt
Die Zeit
Tiden
Nächste Woche
Næste uge
Gestern Morgen
I går morges
In einer Stunde
Om en time
Fünf vor halv
Fem minutter i halv
Einmal in der Stunde
En gang i timen
Pünktlich
Til tiden
Genau
Præcis
Zu spät
For sent
Bald, gleich
Om lidt
Im nächsten Monat
I næste måned
Pro Stunde
I timen
Der Morgen
Morgenen
Der Vormittag
Formiddagen
Der Abend
Aftenen
Am Abend, abends
Om aftenen
In dieser Woche
I denne uge
Am Samstag
Om lørdagen
nachts
Om natten
Es ist spät
Klokken er mange


Angelina Jolie

En dejlig kvinde, som jeg ville nyde at sprøjte i hovedet gentagne gange.

Oplysningstidene

Mange af revolutionens ledere havde læst de store skrifter om oplysningstiden samt skrifterne af mænd som Thomas Hobbes, John Locke, Jean -Jacques Rousseau. Fra disse skrifter udled revolutionens leder koncepterne om den ”sociale kontrakt”, den begrænsede regering samt samtykke fra de regerende briter og separation af forskellige beføjelser.
Nogle af de helt store hændelser, som kan dokumenteres med dato, vil vi gerne gennemgå. Mange af de events spillede en stor rolle

1754-1763 Krigen mellem Frankrig og England

Denne krig mellem GB og Franskmændene bragte de sejrende briter i dyb gæld. Og derfor begyndte de at kræve flere og flere indtægter fra kolonierne. Samtidig med det, medførte Frankrigs nederlag også til, at kolonisterne blev mindre uafhængige af GBs beskyttelse.

1765 Kolonisterne må punge ud

For det første beordrede den britiske regering kolonisterne til at huse de britiske soldater, der var udsendt til at kontrollerer dem. Oven i det tillagde de også kolonisterne en såkaldt stempel skat. Dvs. At hvis de skulle have et offentligt stempel skulle de betale en bestem skat for det. Dette gjaldt også ved aviser, spillekort og ægteskabslicens. Dette kom som et hårdt slag mod kolonisterne. Før i tiden havde briterne gemt skatterne, altså inkluderet dem i varerne.

Den Amerikanske revolution Forløb

England besad i 1763 13 kolonier på den amerikanske østkyst. Koloniernes formål var at levere råstof til England, der på det tidspunkt beskæftigede sig med at genopbygge sin økonomi efter syvårskrigen. Al handel imellem kolonierne, samt de franske og spanske kolonier var forbudt, alligevel steg befolkningstallet og erhvervslivet voksede, hvilket førte til ønske om løsrivelse fra England og et oprør i 1775.

Boston massakren

De engelske myndigheder indførte stempelafgift på alle officielle dokumenter, hvilket førte til oprør, da beslutningen blev taget i det engelske parlament, hvor kolonisterne ikke var repræsenterede. De engelske soldater ”rødfrakkerne” blev ofte mål for kolonisternes vrede. I 1770 blev de ”angrebet” af kolonisterne, der kastede med snebolde, hvorefter soldaterne blev provokeret til at skyde. Denne begivenhed kaldet ”Boston-massakren” vakte igen megen vrede blandt kolonisterne. == ==

”Boston Tea party”

I 1773 boykottede de den engelske te og i Boston havn blev teen kastet i vandet. Derefter indførte de engelske myndigheder tvangslove, lukkede Boston havn (der var den bedst beliggende havn på østkysten) og gav guvernøren, der var udvalgt af den engelske konge, endnu mere magt.

Uafhængighedserklæringen

I april 1775 blev engelske styrker mødt af bevæbnede kolonister, lidt uden for Boston. Ca. 100 kolonister og ca. 300 englændere blev dræbt. Tre uger senere blev erklæringen om ”årsagerne til og nødvendighederne af at gribe til våben” udarbejdet, i Philadelphia, og George Washington blev udnævnt til general for de amerikanske styrker. Kolonisterne var splittede, da nogle stadig støttede den engelske regering, da kampene med de engelske styrker fortsatte, blev splittelsen dog så småt udjævnet. I 1776 d. 4. juli blev ”uafhængighedserklæringen” skrevet af Thomas Jefferson vedtaget, der var baseret på mange af John Lockes filosofiske principper om folkets rettigheder. == ==

Selvstændige

Krigen var langvarig, da englændernes styrke lå til søs og amerikanernes lå på land, men da franskmændene kom amerikanerne til hjælp og slog englænderne talstærkt, anerkendte England de 13 koloniers selvstændighed i 1783. Der opstod uenigheder kolonierne imellem, der i 1781 havde sammensluttet sig til et statsforbund.

Forfatningen

I 1787 udarbejdede en kongres i Philadelphia et forslag til en forfatning, der trådte i kraft i 1789. Den lovgivende magt skulle ligge hos kongressen, der bestod af en folkevalgt forsamling af senatet og repræsentanternes hus. Den udøvende magt havde den folkevalgte præsident. Centralregeringen havde myndighed over udenrigspolitik, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole. Resten var op til den enkelte stat, der havde egen kongres, guvernør og retsvæsen.

En ny Tid

Forfatningen var under hed debat, da Alexander Hamilton (George Washingtons rådgiver) gik ind for en stærk centralmagt til glæde for erhvervslivet, hvor Thomas Jefferson gik ind for at overlade så meget magt til den enkelte stat. George Washington blev valgt til USA’s første præsident og valgte Thomas Jefferson som udenrigsminister og Alexander Hamilton til finansminister.

De involverede parter

Der var en stor del engelske besidder på den amerikanske østkyst, med 13 kolonier i 1763. Derudover var der de spanske- og franske kolonier i Mellemamerika. Der var også en stor mængde indianerstammer med forskellige kulturer og sprog.
Den store ”uafhængighedskrig” stod primært mellem englænderne og kolonierne.
Virginia-godsejeren oberst George Washington blev øverstkommanderende for de amerikanske styrker, derudover var han også bl.a. hærfører for den engelske hær. Alexander Hamilton var Washingtons nærmeste rådgiver under uafhængighedskrigen.
Derudover var der Thomas Jefferson, som udarbejdede ”Uafhængighedserklæringen”, og 25 år senere bliver USA’s tredje præsident.
George Washington bliver USA's første præsident og han gør Thomas Jefferson til udenrigsminister og Alexander Hamilton til finansminister.
Kompendiet: "De store revolutioner."

Amerika efter krigen

Efter den amerikanske revolution blev der foretaget ændringer i det nordamerikanske politiske system og hermed ændringer for dets videre udvikling.Man kan derimod ikke sige, at den medførte umiddelbare forandringer i samfundet i øvrigt. Revolutionen havde ikke været et opgør mellem forskellige klasser, men en kolonibefolknings opgør med moderlandet, ledet af kolonisamfundenes overklasse. Den 4. juli 1776 vedtog kongressen uafhængighedserklæringen, som skulle – både for Amerika og for alverden – retfærdiggøre kolonisternes oprør. Denne erklæring bygger på tanken om almengyldige menneskerettigheder og ideen om folkesuverænitet og hermed retten til at folket skal kunne gøre oprør imod tyranniske regeringer. Da krigen sluttede, blev de 13 kolonier til 13 selvstændige stater. Disse 13 stater sluttede sig sammen i et løst statsforbund, hvor de centrale myndigheder kun kunne tage beslutninger, hvis alle stater var enige. I 1787 mødtes en kongres, som endte med at udarbejde et forslag til en forfatning, der skulle skabe en forbundsstat med en stærk centralmagt. Forfatningen fastslog, hvilke områder centralregeringen havde myndighed over, nemlig udenrigspolitik, forsvar, indre og ydre handel, møntvæsen og føderale domstole. Alle andre områder blev overladt til enkeltstaterne, der hver i sær havde deres egen kongres, guvernør og retsvæsen. George Washington, der stod som det unge USA’s samlende skikkelse, blev valgt til landets første præsident. Forfatningen var med dens stærke garantier for enkeltstaternes selvstyre et udtryk for, at de rige og dominerende sociale lag sikrede sig mod indblanding fra en stærk centralmagt.

Vurdering:

Igennem den Amerikanske revolution var der mange optøjer, hvilket får mig til at tænke over hvilken årsag som egentlig havde størst konsekvens for den amerikanske revolution? Her tænker jeg b.la på afstanden mellem kolonierne og England, Oplysningstiden, Boston massakren, Boston The Party, Den anden kontinentale kongres og Leksinton og konkort. Jeg vil dog kun tage udgangspunkt i Boston massakren og Boston The party, da jeg mener disse to sager fører flest konsekvenser med sig.

Boston massakren kontra Boston Tea Party vil jeg skildre på den måde, at Boston massakren i året 1770 udløste stempellovskrisen hvilket var pålæg af told og stempelafgifter, hvorimod Boston Tea Party i året 1774 var blevet udløst af Boston massakren hvilket betød at det Britiske parlament besluttede at lukke Bostons havn, hvilket medførte, at alt handel og industri med skibsfart ikke længere var opnåeligt.

Jeg vil ud fra dette vurdere at både Boston Tea Party samt Boston massakren begge har haft stor indflydelse på Den Amerikanske Revolution, men jeg mener dog, at Boston Tea Party havde den største indflydelse på den samlede befolkning, da alt handel dengang foregik med skib, og grundet lukningen af Bostons havn medførte dette, at handlen i ind samt til udlandet var uopnåeligt, hvilket havde konsekvens for hele befolkningen, hvorimod betaling af stempelafgift var op til den enkelt handlende.

For at opsummere: jeg har ikke fappet i fem timer. Jeg er desperat. Send hjælp. Bitte. Jeg tror jeg sprøjter mine undebukser til. Der er ikke plads til mere flødeskum. Hjælp. Åh nej, det bliver fandeme indviklet at gøre rent igen. SATANS, IKKE IGEN!